AFLYST PGA. AF FOR FÅ TILMELDTE!!! Vi arbejder på at finde en ny dato i efteråret.
DUKA EVENT 2026 tilbyde følgende workshops til de 2 workshop perioder. Deltagerne skal vælge 4 workshops ved tilmeldingen.
Bemærk:
- Vi forsøger at opfylde ønskerne, men kan desværre ikke garantere at alle ønsker kan opfyldes.
- For workshop 1 skal man vælge både 1A og 2A, da workshoppen dækker over to perioder.
- For workshop 4 skal man vælge både 4A og 4B, da workshoppen dækker over to perioder.
Workshop 1A + B: Gør det attraktivt at blive i spejdergruppen
Kom og vær med på vores workshop – ”Gør det attraktivt at blive i spejdergruppen” – her er fokus på både at fastholde de unge (potentielle ledere) og de frivillige i gruppen (fx forældreledere). Vi dykker ned i konkrete værktøjer I kan bruge i jeres grupper/forening og deler ud af de gode erfaringer. Vi kommer til at arbejde med motivation, de gode overgange og ikke mindst at gøre det sjovere at være en del af fællesskabet.
Workshoppen varer 2 moduler.
Om workshopholderen
Ditte Lykke Foss Fjord er Udviklingskonsulent DDS.
Workshop 2: Find eventyret i den nordjyske natur
Man behøver ikke rejse ud i den store verden for at bestige bjerge, krydse ørkener eller strande på en øde ø, alt dette kan du også opleve i Nordjylland, og du kan gøre det en helt almindelig hverdag. Alt hvad du behøver er fantasi og lyst til at komme på eventyr. Oplægsholderen har i 11 år taget på hverdagseventyr i Nordjylland året rundt, og deler ud af ideer, gennemgår udstyr og giver tip til at komme i gang, og afslører måske et par hemmelige yndlingssteder. Der bliver noget for både den garvede friluftsentusiast, og de, der er helt nye i spejder og friluftsliv.
Om workshopholderen
Mette Arleth fra ”Mette og Karen på Tur”. De har siden september 2014 hver måned været på tur med overnatning i naturen. De har lavet en blog om microadventures – som de kalder det. https://metteogkarenpaatur.dk/
Workshop 3: Sammen skaber vi udvikling
Vil I gerne være bedre til at fastholde jeres frivillige ledere?
Ønsker I at kommunikere til en ny målgruppe?
Vil I gerne have et bedre “indeklima” i kredsen/gruppen?
Eller noget helt fjerde?
Spørgsmålene og udfordringerne i det daglige frivillige arbejde kan være mange og derfor tilbyder Aalborg Kommune hjælp med udviklingsforløb i kredse og grupper.
På workshoppen vil I få inspiration til, hvordan et udviklingsforløb kan sættes sammen.
Om workshopholderen
Iben Steensbæk Andersen, Fritidskonsulent ved Aalborg Kommune
Workshop 4A + 4B: Forening for Alle.
Det sætter vi fokus i denne workshop med Marie Fuglsang Brouer, forfatter til bogen “Forening for alle”. Denne workshop vil både præsentere ny viden, give ny forståelse og præsentere konkrete redskaber, du kan bruge til dine møder og på lejre. Workshoppen vil blive en kombination af oplæg, samtale og øvelser, du kan bruge i din hverdag.
Vi kommer omkring:
- Hvad handler inklusion af børn og unge med særlige behov om?
- Hvem er børn og unge i målgruppen, og hvad har de brug for støtte til?
- Samarbejde i ledergruppen – hvad har det med inklusion at gøre?
- De vigtige relationer til barnet og den unge
- Konkrete redskaber og pædagogiske fif
- Gruppedynamikker, stærke fællesskaber, mobning
- Forældresamarbejde
Workshoppen varer 2 moduler.
Om workshopholderen
Marie Fuglsang Brouer. Har en baggrund af mere end 20 års erfaring med professionelt arbejde med børn og unge, og et endnu længere virke i det frivillige foreningsliv. Marie har bl.a. været aktiv hos KFUM-Spejderne i mere end 25 år.
Workshop 5: Få del i kommunens puljer – hvilke tilskud?
Går I med planer om nye aktiviteter, der kan styrke fællesskabet i kredsen/gruppen eller trænger jeres lokaler til en opgradering? Aalborg Kommune tilbyder en række tilskudsmuligheder til bl.a. materialer, nye aktiviteter, ombygning og renovering mv., der kan hjælpe jer med at gøre idéer til virkelighed.
Kom og hør hvilke puljer og ordninger, der passer til jer og jeres projekter.
Om workshopholderen
Iben Steensbæk Andersen, Fritidskonsulent ved Aalborg Kommune
Workshop 6: SciencePirater
SciencePirater er tværkorpsligt projekt der udvikler nye naturvidenskabelige spejderaktiviteter, forløb, scienceweekends og kurser for dig – og alle andre spejdere i hele Danmark.
Aktiviteterne i SciencePirater hviler på en metode kaldet Science Spejdermetoden, der kombinerer vigtige metoder og værdier fra spejdermetoden og science-metoder.
Alle vores aktiviteter tager udgangspunkt i de fem punkter: Leg er lig med læring. Elsk eksperimenter. Vi går på opdagelse. Fejl er fantastiske. Børn og unge bestemmer.
Metoden er udviklet for at udnytte det store potentiale, der er i koblingen mellem spejderaktiviteter og naturvidenskab, og er teoretisk funderet i problembaseret
læring (at lære nyt ved at stille et spørgsmål eller se et konkret problem og finde svaret eller løsningen) og learning-by-doing.
Om workshopholderen
Workshop 7: Escape room om Grundloven
En gruppe dygtige spejderledere har udviklet en escape room-aktivitetsramme for dig og din gruppe, så I kan gøre et gruppemøde ekstra sjovt og samtidig synliggøre spejdernes arbejde med demokratiske værdier.
Grundloven og demokratiet er i fare! Løs gåder, knæk koder og samarbejd i spejdergruppen – kun I kan finde den forsvundne grundlov og redde demokratiet!
I denne nye, sjove ramme kan jeres spejdergrupper synliggøre arbejdet med demokratiske værdier. Inspireret af Spejdernes samarbejde med GRUNDLOVSFESTEN – hvis formål er at gøre grundlovsdag til en demokratisk festdag – har en tværkorpslig gruppe af frivillige spejderledere udviklet aktiviteter, der styrker de demokratiske muskler på en sjov og udfordrende måde.
Rammen for aktiviteterne er, at spejderne bliver låst inde i et rum på et besøg i Rigsarkivet, og de skal derfor løse en række forskellige opgaver for at komme ud og redde grundloven, der i mellemtiden er blevet stjålet.
Om workshopholderen
Roverne i Gistrup, DDS
Workshop 8: Mad over bål
“Hvad kan vi nå at lave på et bålfad på et spejdermøde?”
Man behøver ikke verdens fedeste bålplads eller det sidste nye grej
til at lave lækre retter over levende flammer sammen med børn og unge.
Få ny inspiration til let, lækker og hurtig bålmad med dine spejdere eller FDF’ere. Kom med ud i UCNs gårdhave og prøv det selv!
Om workshopholderen
Gregers Boye-Jacobsen har mange års spejdererfaring som bålkok og har også holdt kurser i bålmad på DDS’ uddannelsesmarkeder.
Workshop 9: Fælles om samtalen
Headspace er et samtaletilbud, der tager udgangspunkt i dig og det de unge mellem 12 og 25 år har brug for at tale om. De er ikke psykologer, men tror på at de unge selv bedst ved, hvad de har brug for, og de hjælper ved at stille de rette spørgsmål. De fleste rådgivere er frivillige i alle aldre, der brænder for at hjælpe og lytte fordomsfrit.
Kom med til inspirationsworkshoppen ”Sammen om samtalen”, hvor vi snakker om, hvordan vi bedst kan møde unge der er i mistrives.
Om workshopholderen
Mia Kirkegaard Slettan er ansat ved Headspace.







